logo
image 01
image 02
image 03
Ibsensvej 5, Rindum, 6950 Ringkøbing
Velholdt villa med skøn udestue og central beliggenhed i Rindum

Denne dejlige villa i Rindum byder på en funktionel planløsning, lyse rum og en beliggenhed, der gør hverdagen nem. Her bor I tæt på både skole, daginstitutioner, indkøb og centrum, og med Ringkøbing Station inden for gåafstand er det nemt at komme omkring. 

Villaen fremstår indbydende og veldisponeret med en planløsning, der passer perfekt til både børnefamilien og det modne par. Entréen såvel som bryggerset har egen indgang, og fine opbevaringsløsninger. Herefter fortsætter boligen ind i et lyst køkken med hvide elementer og fin plads til et lille spisebord – ideelt til morgenkaffen og dagens første måltid.

Næste levende billede er de to sammenhængende stuer, der hver især byder ind med et herligt lysindfald og gode indretningsmuligheder, og endelig er der to gode værelser og et badeværelse med brus. Er der behov for endnu et værelse, kan I med fordel opsætte en ekstra væg eller sågar indrette den ene stue som et stort soveværelse med egen udgang til terrassen.

Planløsningen er altså enkel og effektiv, og overalt opleves boligen som velholdt og indflytningsklar, omend I sagtens kan sætte jeres eget præg på funktionaliteten såvel som udtrykket.

Udenfor finder du en dejlig have med flere terrasser, hvor der er god plads til både leg, grill og afslapning. Et rummeligt skur giver ekstra opbevaringsmuligheder til haveredskaber og cykler, og de ugenerede omgivelser er herlige og velplejede.

Med sin placering i et roligt kvarter tæt på alle hverdagens faciliteter er denne villa et oplagt valg for jer, der ønsker en tryg og behagelig hverdag i et velfungerende lokalmiljø – og samtidig vil nyde godt af både lys, luft og grønne omgivelser.

Økonomi
Pris
1.095.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.088 kr.
Mads Rauhe
Indehaver, Ejendomsmægler MDE